Oktober 43
Hjælp til jøder på flugt
I slutningen af september 1943 bredte et rygte om en forestående
massearrestation sig gennem det jødiske samfund og mange jødiske familier
søgte mod Gilleleje, som de kendte fra sommerferieophold.
Som mange andre danskere på den tid, var Gillelejerne mod besættelsen
og hjalp jøderne.
Lidt historie
Presset på byen var den 6. oktober 1943 så stort, at det danske kystpoliti måtte afspærre og lukke havneområdet. De frygtede, at synet af hundredvis af mennesker med store mængder bagage ville tiltrække Gestapo fra Helsingør. Med havnen afspærret måtte de mange mennesker i stedet skjule sig i byen, bl.a. i menighedshuset og på loftet af Gilleleje kirke. Da Gestapo ankom senere på aftenen, blev omkring 80 jøder arresteret. Gestapo blev orienteret af en stikker, og razziaen om natten den 6. oktober var deres største med flest tilfangetagne i Danmark. Kun en dreng undslap ved at gemme sig bag en gravsten.
Razziaen var en tragisk fiasko for redningsarbejdet og byens indbyggede tog konsekvensen af begivenheden og etablerede en ”Jødekomité”, der koordinerede og sikrede de illegale transporter. De næste flygtninge, som kom gennem Gilleleje blev i stedet gemt i sommerhuse, og i løbet af den næste uges tid kom godt 500 jøder af sted.
Gilleleje er verdenskendt for sin indsats for at
redde jøder til Sverige, og hvert år kommer både
danske og udenlandske gæster for at besøge
kirkeloftet, hvor de tilfangetagne jøder gemte sig.
Hør historien
Til minde om de mange jøder, som blev arresteret af Gestapo den 7. oktober 1943 på kirkeloftet i Gilleleje Kirke, er der opsat 7 mindeplader på særligt betydningsfulde steder i byen.
Ved hver mindeplade er opsat en QR kode
hvor man kan læse og høre historien om netop dette sted.
Kortet over placeringen af mindepladerne kan ses online her eller downloades som pdf.
– eller fås printet i hotellets reception, som også gerne hjælper med at få QR-scanner på telefonen.
Mindepladerne er skabt af billedhugger Gerda Thune Andersen til markering af 75 året for den triste begivenhed.
Rundvisninger
Normalt er det muligt at besøge kirkeloftet, hvor jøderne gemte sig, men grundet alle den mange restriktioner, har man været nødt til at ændre på de traditionelle omvisninger i kirken og kirkeloftet. Så denne sommer kan man komme med Tove Udsholt på små byvandringer med fortællinger om “Oktober 43”
Sted: Byvandringerne begynder ved Gilleleje kirke fra d. 25. juni på torsdage kl. 14.00 og varer en lille times tid.
Pris: Kr. 100 pr. person – der kan max være 15 deltagere. Man møder op ved kirken – efter først til mølle princippet.
Betaling enten mobilepay eller kontant og i så fald kun på det præcise beløb.
I 2013 blev udgivet en bog til markering af 70 året for redningen
af danske jøder fra Gilleleje.
Bogen kan købes i Turistindformationen og Biblioteket
i Kulturhavnen i Gilleleje
Læs artiklen Kaotiske oktoberdage i Gilleleje oktober 1943 her
Værelser på Hotel Gilleleje Strand
– med en udsigt der er værd at skrive hjem om ….
I hjertet af byen
Med sin placering midt på torvet er der mulighed for både at nyde byens pulserende caféliv, torvedage, shopping eller en tur i det idylliske og historiske fiskerkvarter.
Med stranden i baghaven
Kun få skridt til vandkanten!
Lån badelagner i receptionen, bestil en picnickurv og nyd en dag på byens bedste sandstrand.
Med havnen som nabo
Få skridt fra den charmerende fiskerihavn, hvor du kan opleve den maritime stemning.
Book værelse
Vi sidder klar ved telefon og mail – også hvis du er interesseret i at høre mere om vores selskaber eller konferencer.
Tlf: 48 30 05 12
Mail: hotel@gillelejestrand.dk